Hjulgårdsvej 38, 8380 Trige – Aarhus Mæglerne
Menu 70 70 79 61

Boligtype Villa

Boligareal 120 m²

Grundareal 700 m²

Rum/Værelser 5

Energimærke C

Opført/Ombygget 1961

Adresse

Hjulgårdsvej 38, 8380 Trige

  • Ejendomstype Villa
  • Kontantpris 2.498.000 kr.
  • Ejerudgift pr. mdr. 2.063 kr.
  • Sagsnummer 3805
  • Boligareal 120 m²
  • Grundareal 700 m²
  • Kælderareal 70 m²
  • Etager 3

Drømmer I om en indflytningsklar villa, hvor I er tæt på både skole, indkøb og legepladser? Så se med her. Vi er hos Aarhus Mæglerne glade for at kunne fremvise Hjulgårdsvej 38 i Trige for jer.

Murstensvillaen blev opført i 1961, men har sidenhen gennemgået omfattende renoveringer med respekt for boligens originale udtryk. Boligen fremstår derfor i dag med et gennemgående moderne og lyst udtryk med gennemsigtige glasindsatser i flere af gulvene, mens charmerende detaljer som rå murstensvægge bryder med den lyse stil. Hjemmets 120 kvm er fordelt på stueplan og 1. sal, mens I også finder en lys, renoveret kælder.

I stueetagen finder I boligens store køkkenalrum, stue og et gæstetoilet. Køkkenet er nyere med hvide elementer, god skabs- og bordplads, godt oplyst af loftspots og vinduer, mens der er en flot køkkenø, der indbyder til nærvær under hverdagens madtryllerier. I køkkenalrummet har I plads til spisebordssæt, hvor måltiderne kan nydes og lektierne laves. Stueområdet ligger i forlængelse af alrummet, hvor I kan lave sofaarrangement. Alrummet prydes af rå murstensvægge, mens en hyggelig pejs skaber en afslappende stemning efter en lang dag. I stueetagen finder I også et fint, nyere gæstetoilet.

Fra stuen har I udgang til den sydvestvendte terrasse, hvor I kan nyde masser af sol i løbet af dagen. Fra køkkenet har I udgang til boligens anden terrasse, hvor der er mulighed for at søge læ i den overdækkede del, mens I kan tænde op under grillen og nyde aftensolen i den åbne del. Terrassen har udgang til den store, velholdte have, der prydes af fine træer og har en indbydende plæne, hvor der kan spilles bold eller hoppes på trampolin.

Et flot trappeopløb fører fra stueetagen op til hjemmets 1. sal, der byder på et stort, åbent værelse samt et mindre værelse. 1. salen er åbnet op, så der er loft til kip med sorte træbjælker, der skaber luft i rummet, mens I har god plads til både seng, skrivebord og skabe. Kælderen er flot istandsat med et lyst udtryk, hvor I finder to disponible rum, et bryggers samt et badeværelse. Badeværelset er med grålige fliser i gulvet, badekar og separat bruseniche, samt en dobbelt håndvask placeret i et fint skabsarrangement.

Endvidere byder boligen på en carport med et skur i forlængelse, hvor der er indrettet et værksted. I haven findes også et skur med rigeligt plads til haveredskaber, græsslåmaskine mm.

Boligen er beliggende for enden af en rolig villavej, nord for Aarhus, i den dejlige by Trige, hvor der bor mange børnefamilier. Byen byder på indkøbsmuligheder, fritids- og sportsklubber, børnehaver, vuggestuer, skole samt bibliotek. Med boligens centrale placering kan I nyde en hverdag med gåafstand til Bakkegårdsskolen, legepladser, Bærmose Skov samt indkøbsmuligheder som Dagli’Brugsen og Rema 1000. I er også tæt på byens mange busforbindelser, og hvis I tager bilen kan I være i Aarhus C på blot 15 minutter.

Denne bolig er for jer, der ønsker en indflytningsklar villa, hvor I har alle rammerne til at skabe et sundt og livligt familieliv. Hvis boligen har vakt jeres interesse, så kontakt Aarhus Mæglerne i dag. Vi glæder os til at fremvise Hjulgårdsvej 38 i Trige for jer.


Lignende boliger

Solgt

Type Villa

Kontantpris -

Boligareal 97 m²

Solgt

Type Villa

Kontantpris -

Boligareal 192 m²

Solgt

Type Villa

Kontantpris -

Boligareal 132 m²

Solgt

Type Villa

Kontantpris -

Boligareal 111 m²

Solgt

Type Villa

Kontantpris -

Boligareal 114 m²

Solgt

Type Villa

Kontantpris -

Boligareal 173 m²

Trige

Bakkegårdsskolen i TrigeDagli Brugsen i TrigeTrige udendørsaktiviteterTrige naturBakkegårdsskolen i TrigeSkilt i Trige

Trige er byen til dig, der søger hyggelig idyl med masser af natur omkring dig. Byen er placeret lidt nord for Lisbjerg og har mange dejlige områder for børnefamilien og forældrene, hvor børnene er flyttet hjemmefra, samt til den ældre, der ikke vil til en større by, men ønsker at være tæt på familien.

Byen har gode stisystemer til skole, og små boligkvarterer tæt ved hinanden, så børnene nemt kan komme hen til hinanden uden at skulle på en større vej.

Byen er ca. 12-13 km nord for Aarhus med gode transportmuligheder i form af bus. Trige er et idyllisk område med god mulighed for natur tæt på. I Trige kan du finde skole, dagsinstitution, indkøb, naturområder.

Vælg en mægler, der forstår dig og giver dig overblik

Lad os være helt ærlige. Langt de fleste ejendomsmæglere tilbyder kunderne de samme ting. De samme løfter. Det samme salær. De samme køberkartoteker og det samme lokale kendskab. Det eneste der ikke går igen, er de mennesker, der skal sælge din bolig. Og det er her, du finder den lille forskel, der betyder så meget for dit boligsalg. Vores ansatte er vores stærkeste ressource. Derfor skal du vælge Aarhus Mæglerne. Ærlighed og hårdt arbejde er de egenskaber, vi sætter højest. Vi tror på, at de bedste resultater skabes med udgangspunkt i mennesker. Vi bruger indsigter om mennesker og boligdrømme til at sælge din bolig. Vi gør en dyd ud af at levere den bedst mulige service til dig.

Læs mere om dit boligsalg

Kontakt os

Lad os tage en snak om dine drømme – vi står altid klar med en kop kaffe, og du er mere end velkommen til at komme forbi og se, hvor vi bor. Er vi ikke hjemme, så ring på 70 70 79 61 eller send en mail: info@aarhusmaeglerne.dk.

Ring: 70 70 79 61

Bestil salgsvurdering

Vi glæder os til at komme ud og holde et “kemimøde” med dig og tale nærmere om mulighederne for et samarbejde.

block_img

Nøglen til et bedre boligkøb

Som boligkøber er der mange ting, du skal forholde dig til. At købe en bolig kan være kompleks med meget på spil. Det er ift. følelser, økonomi eller en livssituation, der gør boligkøbet mere presserende. Er det første gang, er det endnu mere overvældende. Vi sørger for at hjælpe dig igennem hele processen, så du hele tiden har en professionel køberrådgiver at læne dig op ad uanset din livsfase.

Læs mere