10 tips til at være den gode nabo - Læs dem her
Menu 70 70 79 61
Til oversigten tips-til-god-nabo

10 tips til at være den gode nabo

Hvad enten du og din ægtefælle eller kæreste er førstegangskøbere eller du har boet i området i noget tid, så er et godt naboskab essentielt for dig og din livskvalitet i boligen. Her er et par etikettetips, som kan mindske gnidninger og holde fred med dine naboer.

1. Husk at naboen følger med i købsprocessen

Står du i selve købsprocessen af boligen, så er det altid en god ide at spørge ind til kvarteret og naboerne i området.  Hvordan er sælgers forhold til naboerne? Opfanger du nogle konflikter i området, som du risikerer at overtage, så er det en god ide at vide det i forvejen. Du kan altid gå en tur rundt i området eller ring på hos en nabo for at høre omkring området. Du kan også læse mere om byerne her. Derudover kan du altid læse referater fra grundejerforeningsmøder, hvor du kan finde frem til eventuelle problemer.

1. Sig hej ved møde

Et venligt smil og et vink kommer virkelig langt for dig og i det område du bor. At være venlig overfor naboerne, når du møder dem er med til at skabe en god atmosfære blandt naboerne og sætte et trygt miljø.

2. Hold musikken til et tåleligt niveau

Det her er en meget enkel regel. Der er ikke noget mere irriterende end hvis naboen spiller meget høj musik på en hverdag, når man selv gerne vil have en meget afslappende aften på sofaen eller hvis naboen holder fest uden at fortælle om det inden. Det er altid en god idé at sætte dig i naboens sted “Ville jeg blive glad for at høre høj rockmusik eller opera på skæve tidspunkter af døgnet?”. Skal du fejre indflytningen eller er der en fødselsdagsfest i vente, så er det altid godt naboskab at fortælle naboerne om festen og den mulige larm, der vil forekomme. Sker dette sjældent, så plejer det ikke være et problem, bare at naboerne ved det i god tid.

3. Lad ikke din hund gø uafbrudt i haven

Efterlader du din gøende hund alene hjemme hele dagen eller en hel nat, så er det en sikker måde til at belaste naboskabet på. Hvis du efterlader din hund alene hjemme i løbet af dagen, så spørg en nabo om de kan gøre hunden. Hvis der er et problem, så sørg for at fikse det. Dine naboer vil værdsætte at du viser hensyn, og det er jo det rette og høfligste at gøre.

4. Hold haven pæn

Ved et absolut minimum, så hold din have pæn og ren ved at slå græsset, fjern ukrudt og gør dit bedste for at holde din have pæn. En nabos boligværdi kan godt blive dårligere, hvis deres nabo ikke holder deres område pænt og rent.

5. Hav kontrol over din grill-kundskaber

Hvis du har en kulgrill, så ved vi alle at der kommer en del røg i starten. Husk altid at sætte den, så røgen ikke lander direkte inde i haven ved naboen, som sidder og hygger sig i haven med børnene. Det er ikke sjovt for familien, som bliver ramt af en masse grillrøg uden at være klar over det.

6. Sæt dit udendørslys så det ikke generer naboer

Har du sat ekstra lys rundt om boligen, som en sikkerhed, hvis der kommer uvedkommende ind til din bolig, så sørg altid for at placere lysene, så det ikke skinner direkte ind i soveværelset til naboen og i det hele taget bare ikke direkte ind ad vinduer til naboerne. Du kan altid spørge naboen, når de er sat op om de er generet af lysene. Det kan specielt være et problem ved rækkehuse, da boligerne står lige op ad hinanden.

7. Vær en god bilist

Husk at du bor i et område, hvor der sikkert bor børnefamilier, der kan være ude at lære barnet at cykle for første gang eller måske en ældre dame, der er langsomt gående. At behandle gaderne i dit naboområde som en personlig racerbane er derfor ikke den bedste idé. Tænk altid over at der er børn, hunde, cyklister eller fodgængere ude i området og husk at skrue ned for musikken, når du kører til og fra din bolig.

8. Diskuter problemer ansigt-til-ansigt

Skulle der opstå problemer, så tag en samtale med naboen ansigt til ansigt. Start samtalen på en behagelig måde uden at gribe til resultatløse løsninger eller at sige at man vil tilkalde politiet. Det løser aldrig problemet og naboskabet vil altid blive anstrengt.

9. Hold øje med dit område – også dine naboers

Selv hvis du ikke er med i nabohjælpen, så hold øje med folk du ikke kender som har mistænkelig adfærd ved din nabos bolig. Sæt dig i naboens sted, så vil du blive glad, hvis der er nogen, der holder øje med din bolig, mens du er på ferie eller væk hele weekenden.

10. Tilbyd din hjælp

Det gode naboskab handler om at investere tid i at kende naboerne. Fejer du sne væk fra din egen indgang, så tilbyd at hjælpe, nu når du alligevel er igang. At have det naboskab gør også det hele lettere, hvis der skal takles problemer senere hen.

Foruden de gode ting ved at have nabo og være en god nabo, så er der også ting du skal huske at gøre hjemme hos dig selv – se dem her.

Kontakt os

Harald Jensens Plads 1A,
8000 Aarhus C.
Tlf: 70 70 79 61
E-mail: info@aarhusmaeglerne.dk
Persondata- og cookiepolitik
Log ind på Min side