Gode råd til udvendige forbedringer af din bolig
Den udvendige del af huset er naturligvis det første, potentielle købere ser. Da førstehåndsindtrykket kan være altafgørende, er det vigtigt, at det ser ordentligt ud.
Så derfor er det væsentligt at vedligeholde huset udvendigt, såvel som det er indvendigt og optimere med nyt for at få en eventuel stigning af boligens værdi.
Potentielle boligkøbere har også læst tilstandsrapporten. De ved, hvilke fejl og mangler der er. Derfor rådes der til at få ordnet eventuelle K2 og K3-fejl. F.eks. hvis der står skrevet, at boligen har gamle vinduer, så er det noget, man som køber vil lægge meget mærke til.
Se også: Bevar værdien af min bolig?
Iøjnefaldende ting for køber, som du kan forbedre:
- Vinduer: Enten male dem, hvis det trænger, eller skift dem/det i værste tilfælde. Hvis der er punkterede termoruder, så udskift ruden.
- Puds soklen, så den fremstår ny.
- Rens fliserne, så de ser fine og nye ud.
- Dørklokken skal meget gerne fungere uden problemer.
- Sørg for, at udendørs belysning virker optimalt.
- Mal eller behandl træværk som stakit eller terrassen.
- Postkassen må gerne se ordentligt ud, så den hverken er rusten eller ødelagt.
Mange unge børnefamilier flytter i hus fra lejlighed, så de er specielt interesseret i at få en dejlig have. Derfor vil de sætte pris på en have, som er vedligeholdt og som ser indbydende ud.
Her er der nogle gode råd til nogle grønne forbedringer:
- Slå gerne græsset, og giv det eventuelt noget gødning. Hvis der er behov for det, kan du også med fordel så mere græs, så det ser friskt og fyldigt ud.
- Fjern ukrudt fra bedene. Gerne imellem fliserne. Brug gerne noget sand, og fej det ned imellem fliserne.
- Klip hækken og træerne til. Sørg for, at hækken har en tilpas højde, og klip ikke for meget af træerne, men blot en studsning.
Hos Aarhus Mæglerne vil vi hellere end gerne hjælpe dig med at besvare eventuelle spørgsmål. Vi tilbyder en gratis og uforpligtende salgvurdering, hvor vi også kommer med gode råd og vejledning til, hvordan du kan optimere din bolig.
Kontakt os
Marselis Boulevard 1B, st,
8000 Aarhus C.
Tlf: 70 70 79 61
E-mail: info@aarhusmaeglerne.dk
Persondata- og cookiepolitik
Log ind på Min side