Hvad er skuffesalg? 3 gode grunde til at sælge som skuffesalg
Menu 70 70 79 61
Til oversigten Skuffesalg - Aarhus Mæglerne

Hvad er et skuffesalg?

Et skuffesalg er fra ejendomsmæglerens ordbog en betegnelse for at have boligen i skuffen. Boligen er hermed ikke til salg online på diverse boligsider såsom Boligsiden.dk eller boliga.dk.

  • Et skuffesalg koster 0,- hos os
  • Ingen synlig liggetid på boligsiden.dk og boliga.dk
  • Sælg til vores køberkartotek

Dertil vil vi anbefale, at du prioriterer at få en fotograf ud for at tage billeder, så der samlet set er større chance for interesse, når der er pæne billeder af boligen, som kan sendes med ud til vores køberkartotek. En fotograf hos Aarhus Mæglerne koster 2.900 kr. Vi bruger en professionel boligfotograf fra Decento.

Ved et skuffesalg betyder det, at vi har boligen liggende i skuffen, indtil vi finder det perfekte match til netop din bolig.

Boligen er altså ikke synlig for alle boligsøgende, men for dem som vi vurderer som potentielle købere af din bolig. Dette kan enten være købere, som vi er i tæt kontakt med eller købere som er skrevet op i vores køberkartotek. På et møde kan vi nemt vise dig specifikke kunder, som har lige præcis din bolig som et ønske. Her vil vi kunne sende lige præcis din bolig ud til vores kunder i vores køberkartotek eller dem har på hånden fra nylige fremvisninger. Som ejendomsmægler har vi altid en del købere klar fra fremvisninger.

Vi bruger en masse ressourcer på at være i kontakt med vores købere, hvor vi hele tiden er opmærksomme på deres ønsker og behov. Så når vi får dit hus til salg, så ved vi præcis hvilke købere, der matcher!

Hvordan kan det hjælpe dig som sælger?

Efterspørgslen på skuffesalg er stigende, da det kan give sælger en nemmere og sommetider hurtigere proces.

3 grunde til at sælge som skuffesalg:

  • Hvis du som sælger allerede nu ved, at du vil sælge din bolig det kommende år – måske fordi børnene flytter hjemmefra, eller fordi der er familieforøgelse – kan du med fordel sætte din bolig til salg hos os som et skuffesalg.
  • Eller hvis du som sælger står midt i en skilsmisse og ikke ønsker at naboerne eller resten af byen skal vide det, kan du diskret sælge boligen via et skuffesalg.
  • Det kan også være, at du som sælger slet ikke er i tvivl om, at dit hus nok skal blive solgt hurtigt, så kan du også med fordel vælge et skuffesalg.

Husk at du, hos os, kan bestille en gratis og uforpligtende salgsvurdering, hvor vi også hellere end gerne besvarer dine spørgsmål omkring skuffesalg.

Kontakt os

Harald Jensens Plads 1A,
8000 Aarhus C.
Tlf: 70 70 79 61
E-mail: info@aarhusmaeglerne.dk
Persondata- og cookiepolitik
Log ind på Min side