Hvor hurtigt efter en bolig er taget af markedet, kan den sættes til salg igen? - Aarhus Mæglerne
Menu 70 70 79 61
Til oversigten Hvor hurtigt kan bolig sættes til salg igen? - Aarhus Mæglerne

Hvor hurtigt efter en bolig er taget af markedet, kan den sættes til salg igen?

Når du underskriver en formidlingsaftale hos en ejendomsmægler, binder du dig automatisk et par måneder – typisk ligger en formidlingsaftale på 6 måneder hos en ejendomsmægler, hvis du ikke aftaler andet inden du skriver under. 

Når din bolig sættes til salg, rammes den det første stykke tid af nyhedsværdien, dvs. at rigtig mange mennesker ser din bolig via boligsiden.dk eller boliga.dk eller gennem køberkartoteker. Der vil forhåbentlig bookes fremvisninger og forhåbentlig også bud på boligen. 

Læs også: Hvad indeholder en formidlingsaftale?

Desværre kan ejendomsmæglere også have en bolig, hvor den rette køber ikke er der lige nu. Det kan også være, at boligen er sat til salg for dyrt, så folk holder sig væk ift. deres købelyst på boligen.  

Efter 2-3 måneder vil en ejendomsmægler typisk lave status på salget og se om der er noget, der kan sætte gang i salget. Det kan f.eks. være nye billeder, hvis de er taget en regnvejrs- eller snevejrsdag. Det kan også være prisen, der skal justeres på. Alt dette hænger selvfølgelig sammen med ejendomsmæglerens og sælgers aftale om boligsalget. Det kan være at der er prissat lidt højere for at teste markedet af. I sådanne aftaler er sælger typisk klar på at sætte prisen ned efter nogle måneder. 

Står du i den situation, at din bolig ikke har fået nok interesse ved en ejendomsmægler og din formidlingsaftale udløber, så kan du tage boligen af markedet. Det kan du evt. gøre i nogle måneder – måske forbedre nogle ting i boligen ud fra tidligere fremvisningers erfaringer. 

Er der nogle begrænsninger for at kunne sætte til salg igen?

Som udgangspunkt kan du sætte til salg igen samme dag, hvis alle dokumenter er klargjort. Her tænker vi på

  • Billeder
  • Energimærke
  • Ejendomsdatarapport 
  • Div. andre dokumenter

Den eneste begrænsning ejendomsmæglere har, er sagsbehandlingstiden. Det kan variere fra ejendomsmægler til ejendomsmægler. Vi bestræber os altid på at gøre det så hurtigt som muligt ud fra dine ønsker.  

Der er altså ingen begrænsning for, hvornår du kan sætte til salg igen. Vi anbefaler dog, at du giver din bolig et par dage, før du sætter til salg igen. Når den sættes til salg igen, vil den blive ramt af nyhedsværdien igen. Det kan være, at du har sat prisen ned, så rammer du samtidig en helt ny målgruppe, som har holdt sig væk grundet prisen. 

SOLGT ELLER GRATIS
Hos de fleste ejendomsmæglere tilbydes et boligsalg som solgt eller gratis. Det betyder i bund og grund, at du kun skal betale ejendomsmægler, hvis din bolig bliver solgt.

Der er dog stadig enkelte udgifter, som du ikke kan komme udenom. Det vil f.eks. være tilstandsrapport, elrapport og energimærke samt boligfotos.

Tjek altid på forhånd, hvad aftalen indeholder præcis.

Læs mere om Solgt eller Gratis

Kontakt os

Marselis Boulevard 1B, st,
8000 Aarhus C.
Tlf: 70 70 79 61
E-mail: info@aarhusmaeglerne.dk
Persondata- og cookiepolitik
Log ind på Min side